27. august 2021

Cibicom åbner sit nyeste datacenter i Ballerup

Med det nye TIER 3 datacenter er Cibicom klar til fremtiden

Den 27. august kunne vi byde velkommen til vores reception i anledning af åbningen af vores nyeste datacenter. Alle de fremmødte havde en vældig interesse i at se og høre om vores nye, grønne datacenter.

Administrerende Direktør, Michael Meister, åbnede dagen med en tale. Her lagde han vægt på Cibicoms snart 100-årige historie, som har bragt os fra radio til tv og master og nu frem til datacentre. Vi glæder os til at se, hvad fremtiden bringer. 

I dagens anledning var Ballerups Borgmester, Jesper Würtzen, inviteret til begivenheden og fortalte om Ballerup som erhvervskommune samt hans visioner for en grønnere fremtid sammen med kommunens erhvervsdrivende.

I dagens anledning kunne gæster, kunder og andre fremmødte nyde godt af den pølsevogn, man kunne få en bid at spise ved i sensommerens omskiftelige vejr​.