Med en ny distributionsaftale med Teracom får Radiobrandet NRJ fra 15. april plads på DAB+ nettet og bliver dermed landsdækkende. Efter at have ligget på to FM-sendefrekvenser i hhv. Nordsjælland og Storkøbenhavn i nogle år, rykker den kommercielle radiostation nu over på DAB+. NRJ’s beslutning understreger samtidig DAB+’s rolle som den fremtidige radioplatform i Danmark og underbygges af EU’s krav til DAB-radioer i nye biler.