I det næste halve år skal Cibicom modernisere TETRA-infrastrukturen i Drogden og Lernacken på Øresundsforbindelsen mellem Sverige og Danmark med en ny fuldt digital løsning.

TETRA-systemet, som er en del af beredskabsnettene SINE i Danmark og RAKEL i Sverige, benyttes blandt andet til politiets radiokommunikation.

Den nye løsning erstatter et snart 15 år gammelt DAS (Distributed Antenna System) og skal give bedre dækning i togene og samtidig skabe større kapacitet til Øresundsbrons øvrige radioservices.

Cibicom er også blevet valgt til at varetage driften af systemet i foreløbig 2 år.

“Vi er glade for denne aftale med Øresundsforbindelsen, som bekræfter den særlige kompetence Cibicom har inden for løsninger til kritisk beredskabskommunikation og blå blink”, siger salgsansvarlig Lars Kæraa.

Læs mere om løsninger til politi og beredskab her.