Cibicoms datacentre

Når man skal vælge lokationen for et nyt datacenter, er der to overordnede perspektiver at forholde sig til:

  1. Sikkerheden ved datacenterets lokation ift. at undgå naturkatastrofer
  2. Datacenterets lokation ift. kvalitetsoplevelsen for kunder og slutbrugere

1) Lokationens sikkerhed

Sikkerhedsperspektivet har det gennemgående formål at minimere sandsynligheden for nedetid. Et datacenter, der fx er nede pga. oversvømmelse, er en ubehagelig og potentiel farlig situation for såvel kunder og personale. Derfor bygger Cibicom sine datacentre på lokationer, der topografisk ligger højt i landskabet. Eftersom Danmark ligger i en del af verden, hvor der meget sjældent opstår naturkatastrofer, som fx orkaner, jordskælv, jordskred, vulkanudbrud, mv., så er sikringen mod vand fra regn og hav vigtig at sikre sig imod.

Du kan læse mere om sikkerheden i datacenteret her.

2) Lokationen ift. kvalitetsoplevelsen

Datacenterets placering har dernæst en stor betydning for den oplevede kvalitet af produktet for vores kunder og deres kunder (slutbrugeren).

 

Geografisk afstand til slutbrugeren

Slutbrugere er i dag mere utålmodige end nogensinde. Vi er som forbrugere af data blevet tilvænnet hurtige svaretider, og vi er utålmodige, uanset om vi sidder på arbejdspladsen eller i privaten, hvor vi tilgår data og services. Hastighedsoplevelsen er en essentiel del af den oplevede kvalitet af et datacenter.

Den geografiske afstand til slutbrugeren, der fx kan være en ansat i et medicinalfirma eller en person, som sidder hjemme og anvender en cloud-tjeneste, har en væsentlig betydning, da datacenteret skal kunne levere data hurtigt og effektivt for at sikre en god brugeroplevelse. Derfor skal du bl.a. vælge et datacenters lokation ud fra, hvor jeres slutbrugere primært befinder sig - jo tættere på datacenteret desto bedre.

Datacenterets lokation i forhold til uddannet personale

Et datacenter kan ikke køre uden uddannet personale. Heldigvis er Danmark et mindre land, hvorfor det sjældent er et problem at hyre personale i en acceptabel geografisk afstand. Dog er det værd at bemærke, at hvis et datacenter er placeret langt fra knudepunkter i form af netværk og slutbrugere, så vil det kunne have indvirkning på den oplevede kvalitet af datacenterets ydelse.

Jo bedre adgang til uddannet personale, desto større sandsynlighed for en stabil og sikker ydelse for kunderne. Dette gælder især for colocation lokationen, da vores kunder selv har adgang til vores datacentre. Her kan det være afgørende, at der er en relativ let geografisk adgang til datacentret.

Datacenter lokation ift. internetudbydere (ISP) 

Vi placerer vores datacentre så tæt som muligt på de største internetudbydere i Danmark. Det gør, at vores kunder frit kan vælge, hvilke de ønsker at benytte sig af. Det er vigtigt for os, at vores kunder har fuld valgfrihed. ISP’en står for det, man kalder last mile ud til vores kunder. Mellem dem og datacentret er vores kunder sikret via vores egen backbone. Du kan læse mere om Cibicoms fiberløsninger her.

GDPR

For nogle kan det, at datacentret ligger inden for EU's grænser, være en afgørende faktor. Her har vi fire lokationer i Danmark som vist herunder. Lokationen af datacenteret inden for EU’s grænser kan bl.a. være betydningsfuld for forskningstunge virksomheder, der ikke ønsker, at data kan flyde til lande uden for EU, fx til USA. Vores datacentre lever selvfølgelig op til EU’s GDPR-standarder.

Her finder du vores lokationer:

Datacenter Aarhus

Ny Moesgårdvej 61, 8270 Højbjerg

Datacenter Aarhus Nord (åbner 2023)

Kappa 10, 8382 Hinnerup

Datacenter Ballerup

Industriparken 35-37, 2750 Ballerup

 

Datacenter Hove

Overdrevsvej 12, Hove Overdrev, 2765 Smørum