Digital Audio Broadcasting (DAB) var en ny teknologi, der tilbød bedre lydkvalitet, flere kanaler og mulighed for at vise tekstinformation og billeder direkte på radioens display. Det var en banebrydende udvikling, der på sigt skulle ændre måden, danskerne lyttede til radio på.
DAB-teknologien var lovende, men udbredelsen af DAB startede sløvt, da modtagerapparaterne var relativt dyre, og mange danskere fortsatte med at lytte til de traditionelle FM-kanaler.
Politisk opbakning med store investeringer
Danmark var et af de første lande i verden til at satse på DAB-teknologien, og den danske regering og DR var tidligt ude at støtte udbredelsen af DAB. Staten prioriterede digital radio som en del af medieudviklingen og investerede i etableringen af en landsdækkende DAB-infrastruktur.
Overgangen til DAB skete ikke fra den ene dag til den anden, men forbedret lytteoplevelse, politisk støtte og en veludbygget infrastruktur var med til at gøre DAB til en succes.
DAB gav en markant forbedring i lydkvaliteten sammenlignet med FM, især fordi den digitale teknologi reducerede støj og forstyrrelser. Teknologien muliggjorde også flere kanaler på samme frekvensbånd, hvilket gav lytterne mere nicheindhold, fx DR Jazz, DR Boogie og en 24/7-nyhedskanal. Broadcast Service Danmark etablerede og driftede DAB-infrastrukturen, hvilket sikrede stabil og landsdækkende dækning. Dette lagde grundlaget for den digitale radioudvikling, som senere førte til DAB+.
DAB skiftede til DAB+ i 2017 og gav mere kapacitet i det digitale radionet. Overgangen åbnede for etableringen af DAB MUX 1 som en kommerciel platform. Cibicoms master og infrastruktur udsendte DAB- signalerne, og i oktober 2017 vandt Cibicom udbuddet som gatekeeper og sendte herefter kommercielle radiostationer via DAB+ – med mulighed for, at private aktører kan leje sig ind på platformen.
