Goddag - Her er fjernsynet

Den 19. september 1948 skrev Danmark tv-historie, da skuespilleren Lily Broberg trådte frem foran kameraet og præsenterede landets allerførste tv-udsendelse med ordene: “Goddag. Her er fjernsynet”. Det var kun en testudsendelse, men den markerede et teknologisk gennembrud, der for altid ville ændre måden, danskerne modtog nyheder, underholdning og kultur på.

Til den britiske udstilling i København deltog professionelle tv-folk fra BBC, og Underholdningsafdelingen i Statsradiofonien blev tilbudt at lave de første tv-eksperimenter på dansk, der blev transmitteret fra Dansetten i Tivoli til få modtagere i København.

Tv’ets første skridt

I kølvandet på de første tv-eksperimenter i Tivoli blev der etableret et fjernsynsstudie på fjerde sal i Radiohuset ved Forum i København. Her begyndte et lille hold af programfolk at eksperimentere med at lave egne programmer.

På Statsradiofoniens 25-års jubilæumsforestilling i Forum i 1950 blev fjernsynet for alvor præsenteret for en bredere kreds af danskerne. Man sendte flere udsendelser i løbet af udstillingsdagene via Post- og Telegrafvæsnets infrastruktur, og teknikerne arbejdede i døgndrift for at sikre, at teknikken fungerede.

De første udsendelser var korte og primært tekniske forsøg, men de vakte stor nysgerrighed blandt både medier og befolkningen. Efter Forum blev det besluttet af sende Danmarks

Radioteknisk Tjeneste under Postog Telegrafvæsenet var ansvarlig for installation og teknisk drift af den første tv-sender, som var en lav-effekt VHF-sender med kort rækkevidde, primært i Københavnsområdet.

Selvom det landsdækkende net først blev udbygget i de følgende år, var 1948-udsendelsen starten på den infrastruktur, Cibicom senere kom til at eje og videreudvikle.

100 års danmarkshistorie