
Danmark er blandt verdens mest digitaliserede samfund. Det stiller høje krav til stabile energiforsyninger, sikre forbindelser og robust kommunikation. Samtidig er samfundets kritiske infrastrukturer tæt forbundne, hvilket betyder, at et svigt i én sektor hurtigt kan få konsekvenser for andre. Derfor samler Cibicom centrale ledere fra tele- og energisektoren til debatten:
“Kollapser de kritiske sektorer, når krisen rammer?
Folkemødet 2026: 12. juni kl. 14 i Danchells Telt
Samspillet mellem energi og kommunikation
Debatten sætter fokus på, hvordan Danmark kan styrke robusthed, redundans og kritisk kommunikation i en mere usikker verden. Deltagerne skal blandt andet diskutere samarbejdet mellem sektorer og myndigheder samt håndteringen af situationer, hvor cyberangreb, hybridtrusler, sabotage eller større forsyningssvigt sætter samfundets funktioner under pres.
Paneldeltagerne er Mette Slesvig, Adm. direktør i Cibicom, Jørgen S. Christensen, Teknologidirektør i Green Power Denmark, Jakob Willer, Direktør i Teleindustrien, og Kristoffer Böttzauw, Distributions- og reguleringsdirektør i Andel.
Debatten modereres af Ken Bonefeld Nielsen, der rådgiver politikere, myndigheder og virksomheder om cybersikkerhed og kritisk infrastruktur.
En del af Cibicoms samfundsopgave
Cibicom driver og udvikler kritisk infrastruktur i form af master, fiber, datacentre og broadcast-løsninger til beredskaber, forsyningsselskaber, myndigheder og erhvervsliv. Derfor er det naturligt for os at bidrage til dialogen om, hvordan Danmark styrker sin modstandsdygtighed og sikrer kritisk kommunikation, når det uventede rammer.
“Det går godt i fredstid. Men robusthed bliver først for alvor testet, når samfundet udsættes for pres. Derfor er det vigtigt, at vi samler sektorerne og diskuterer, hvordan vi styrker både samarbejde og modstandsdygtighed,” siger Mette Slesvig.
Debatten finder sted fredag den 12. juni kl. 14 i Danchells Telt på Folkemødet 2026.




