IoT-netværk
De 4 grundelementer i en IoT-løsning
Alt du skal vide om IoT
De fire grundelementer i IoT-løsning
Hvis vi går lidt mere i dybden med den teknologiske baggrund og de 4 grundelementer i IoT-løsninger:
- 11. IoT-enheder (sensors & devices)
- 22. IoT-gateways og -netværk
- 33. Databehandling
- 44. IoT-applikationer (brugergrænsefladen)
Disse 4 grundelementer i IoT-løsning er essensen for at være velfungerende og værdiskabende. I de følgende afsnit vil vi uddybe de enkelte komponenter.
IoT-enheder (sensors & devices)
Først og fremmest i grundelementer i IoT-løsning har vi IoT-enheder. Det er sensorer og devices, der kan installeres på fysiske genstande – en smart termostat er fx en IoT-enhed, som vi kiggede på tidligere i indlægget.
Når vi udstyrer en lastbil med IoT-sensorer, er lastbilen en IoT-enhed, som vi kan indsamle data fra. Den data, vi har adgang til, afhænger selvfølgelig af den sensor, vi vælger at udstyre den med.
IoT-enheder indsamler og udveksler data via internettet, og de kan blive brugt til at automatisere processer, overvåge og optimere driften, forbedre kundeoplevelsen og skabe innovative løsninger i forskellige områder af vores liv og forretning.
IoT-gateways og -netværk
Med sensorer er vi i stand til at måle og indsamle data – men den data skal sendes videre, før den er brugbar.
Det er her, behovet for en gateway opstår. En IoT-gateway er en vigtig komponent i IoT-infrastrukturen, og den fungerer som en bro mellem IoT-enheder og den eksterne IoT-netværk – fx skyen.
IoT-løsninger anvender typisk trådløse protokoller som Wi-Fi, Bluetooth, Zigbee eller LoRaWAN. Gatewayen fungerer som en aggregator, der opsamler data fra lokale IoT-enheder og sender dem videre til cloud-platformen eller anden form for netværksserver, hvor dataene kan analyseres, lagres og behandles.
Gateways spiller en vigtig rolle i IoT-løsninger ved at lette kommunikationen og datastrømmen mellem IoT-enheder og skybaserede applikationer eller centrale styringssystemer. De giver mulighed for lokal behandling af data, hvilket reducerer mængden af data, der skal overføres til skyen og muliggør hurtigere responstider og mere effektiv databehandling.
Dette gør gatewayen til et centralt element i mange IoT-implementeringer, især i tilfælde, hvor der er brug for at håndtere store mængder data fra mange forskellige IoT-enheder.
Databehandling
Når den indsamlede data er sendt videre – fx til en cloudplatform eller Cibicoms LoRaWAN-netværk – skal den behandles, før dataen kan bruges af almindelige mennesker.
Her er der brug for en IoT-platform, der kan interagere med IoT-data og omsætte det til brugbare oplysninger, som kan læses og forstås af slutbrugeren.
Med Cibicoms IoT-løsning får du adgang til vores IoT-platform, der yderligere kan integreres med en lang række applikationer. Du kan se et udsnit af vores integrationspartnere på billedet nedenunder, og der vil løbende blive tilføjet nye integrationer.
IoT-applikationer (brugergrænsefladen)
Når data er blevet behandlet, skal det kunne tilgås af mennesker via en brugergrænseflade (user interface, UI). Det tilvejebringes af en IoT-applikation.
I forrige afsnit præsenterede vi et udsnit af integrationspartnere, der stiller IoT-brugergrænseflader til rådighed. Kort fortalt er disse IoT-applikationer, der gør data til håndgribelig indsigt, som mennesker og virksomheder kan træffe beslutninger på baggrund af.
Det er ligeledes fra applikationen, at bestemte handlinger kan konfigureres baseret på den indsamlede data.
Applikationen er således den menneskelige indgang til IoT-løsningen – ligesom en given app på din telefon er den menneskelige indgang til en kompleks kildekode.