Data Center management

Digital infrastruktur er afgørende for samfundet, og driftssikre datacentre er en nødvendighed for både private virksomheder og offentlige institutioner. Cibicom drifter datacentre efter Tier 3-standard, som lever op til de højeste krav inden for sikkerhed, redundans og skalerbarhed. Med en landsdækkende tilstedeværelse sikrer vi, at data opbevares sikkert, tilgængeligt og med 99.99 % oppetid.

Datacentre med høj data- og driftsikkerhed

Datacentre klassificeres efter international skala fra Tier 1 til Tier 4, hvor Tier 3 repræsenterer et højt niveau af driftssikkerhed kombineret med redundante systemer. Det betyder, at Cibicoms datacentre kan håndtere vedligeholdelse og service uden at påvirke driften – og dermed garantere en oppetid på minimum 99.99 %.

Kernefordele ved Tier 3

  • Redundans på alle kritiske systemer, herunder strømforsyning, køling og netværksforbindelser.
  • Vedligeholdelse uden afbrydelser. Systemer kan serviceres uden at lukke ned for driften.
  • Sikkerhed i topklasse. Adgangskontrol, overvågning og back- up-løsninger beskytter forretningskritiske data.

  • Effektiv og bæredygtig drift. Cibicoms datacentre anvender 100 % grøn strøm og har energieffektive løsninger, der reducerer CO2-aftrykket.

Cibicom har etableret flere datacentre på tværs af Danmark for at sikre lav latency, høj tilgængelighed og fleksibilitet i løsningerne. Med lokationer i Hove, Ballerup, Aarhus, Taulov og Højbjerg, kan virksomheder og myndigheder vælge en geografisk placering, der matcher deres behov for redundans og disaster recovery.

En del af Danmarks kritiske infrastruktur

Cibicom er en betroet partner for virksomheder, myndigheder og beredskaber, der kræver den højeste grad af sikkerhed og stabilitet i deres it-drift. Med Tier 3-standarder, 24/7-overvågning og landsdækkende fiberforbindelser sikrer vi en pålidelig og fremtidssikret løsning til lagring og håndtering af forretningskritiske data. Fremtidens digitale Danmark kræver robuste datacentre – og Cibicom leverer løsningen.

I 2017 åbnede Cibicom sit første datacenter efter Tier 2-standard i Hove ved Smørum.
Siden er kapaciteten udvidet med fire datacentre placeret strategisk i Ballerup, Aarhus,
Taulov og Højbjerg. Geografisk adskillelse af datacentrene er afgørende for at sikre
robusthed og kontinuitet i tilfælde af strømsvigt, naturkatastrofer eller lignende.