Cibicom fejrede 100 år med reception

8. maj markerede vi i Cibicom vores 100-års jubilæum med en reception for medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Det blev en eftermiddag med gode samtaler, fællesskab og et blik tilbage på de teknologiske fremskridt, der har præget Cibicoms – og Danmarks – udvikling siden 1925.

I løbet af 100 år har Cibicom etableret og driftet broadcast-infrastruktur til radio/tv, skabt landsdækkende løsninger og forbundet Danmark via master, kabler og datainfrastruktur. Vi har sikret stabile netværk og banet vejen for fremtidens kommunikation – skridt for skridt.

"Jeg er stolt af at være en del af en virksomhed, som siden 1925 har været med til at forme kommunikation og it-infrastruktur, fra de første radioudsendelser til nutidens digitale datanetværk. Og det var skønt at dele dagen med nye og gamle kolleger, kunder, samarbejdspartnere og andre venner af huset”, udtaler Mette Slesvig, CEO, Cibicom Group.

Bogen om 100 års danmarkshistorie

Som en del af jubilæet har vi lanceret en bog, som alle gæster fik med hjem. Bogen fortæller i ord og billeder om Cibicoms udvikling og vores aftryk på 100 års danmarkshistorie.

Dyk ned i historien her nedenunder, hvor du kan læse en række artikler fra bogen.