Datacentre

Data Center Management

Drift, styring og overvågning

Robustheden, oppetiden og datainfrastrukturen i et datacenter afhænger i høj grad af effektiv Data Center Management. Men hvad er Data Center Management helt nøjagtig? I dette indlæg kan du læse mere om, hvad begrebet dækker, samt hvilke udfordringer, redskaber og processer er forbundet med det.

Hvad er Data Center Management?

Data Center Management er en rolle, som varetages af enkeltpersoner – datacenterledere – i et datacenter. Data Center Management omhandler tekniske og IT-relaterede udfordringer i datacenteret. Dette omfatter blandt andet styring og overvågning af computer- og serverdrift, store mængder data, tjenester og applikationer samt databeskyttelse og -sikkerhed.

Som datacenterleder arbejder man typisk med følgende opgaver:

  • Opgradering af datacenterets hardware, software og driftssystemer
  • Sikkerhedskopiering og backup-processer
  • Datadistribution og lagerstyring
  • Katastrofeplanlægning og -gendannelse
  • Teknisk support

Medarbejder i datacenter

Data Center Management

Udfordringer, redskaber og processer

For de virksomheder som ønsker at undgå besværet med at drive eget datacenter eller egne servere, er en colocation service et godt valg. Herunder er listet nogle af de fordele, man får, når man beslutter, om colocation er forenelig med jeres virksomheds behov.

Der er mange udfordringer forbundet med at arbejde i Data Center Management. En af de mest almindelige udfordringer som datacenterleder er sikkerhed. For at garantere sikkerheden i datacenteret, skal alle komponenter – dvs. data, tjenester , applikationer, platforme m.m. – sikres mod både interne og eksterne angreb.

I takt med at cyberkriminelle bliver mere innovative, udvikler datacentrenes sikkerhedsproblemer sig også. Datacenterlederne skal følge med denne udvikling samtidig med, at de administrerer og vedligeholder IT-aktiver – f.eks. netværksswitches og servere – for mange forskellige kunder.

Læs også: “Fordele ved colocation

Derudover er der flere udfordringer inden for hvert enkelt område, der arbejdes med i datacenteret – blandt andet administration af data, lagring, tilgængelighed, kontinuitet og produktivitet. Sidst, men ikke mindst, skal Data Center Management også fokusere på at holde datacenterets samlede omkostninger nede.

For at kunne møde de mange udfordringer i Data Center Management, benytter datacenterledere en række redskaber og processer til at skabe robusthed, forbedre oppetiden og reducere risici på tværs af datainfrastrukturen – herunder netværk, strøm, IT-udstyr, applikationssoftware og applikationstjenester.

Disse redskaber og processer benyttes blandt andet til at facilitere:

  • Automatisering af ændringer i infrastrukturen og konsolidering af information og oversigter på tværs af faciliteter, IT-hardware, netværk og applikationer
  • Monitorering og visualisering af datacenteret, den tilhørende status samt ændringer inden for og på tværs af systemer og lokationer
  • Indsamling og analyse af information om strøm, plads og kapacitet for at bestemme, hvordan datacenteret kan forbedre energiforbruget og udnyttelsen af eksisterende udstyr
  • Identificering af backup- og katastrofegendannelsesplaner i tilfælde af fejl – herunder fail-over-procedurer og -processer og identifikation af tilgængelig strøm, plads og udstyr

Effektiv Data Center Management sikrer, at datacenterets IT-infrastruktur er pålidelig, sikker og effektiv samt i stand til at opfylde virksomheders nuværende og fremtidige behov. Data Center Management er derfor afgørende for, at datacentrene er i stand til at holde deres omkostninger nede og deres ydeevne oppe. Det spiller derfor også en væsentlig rolle for, hvilke datacentre virksomheder bør vælge som deres udbyder.

Læs også: “Typer af datacentre

Hvidt datacenter med racks

Få sikre rammer for forretningskritisk data i Cibicoms datacentre

Hos Cibicom leverer vi sikre og skræddersyede datacenterløsninger med konkurrencedygtige vilkår til store og små virksomheder. Vi bruger 100 % grøn strøm og har en af markedets skarpeste elpriser.

Cibicom er neutrale ift. valg af carrier og cloud løsning. Derfor er det frit, hvem man vælger som netværksoperatør samt øvrige serviceleverandører. Du finder alle vores datacentre i Danmark, og vi har datacentre i både Jylland og på Sjælland. Vi tilbyder 2-center-drift, både i vores datacentre i Aarhus og de to i Hove og Ballerup på Sjælland.

Læs mere om Cibicoms datacentre og colocation hos Cibicom, eller book et besøg i et af vores datacentre og få en rundvisning og en gennemgang af jeres specifikke behov.

Kontakt os på tel. 70 11 80 11 eller sales@cibicom.dk for at høre mere.

Bliv klogere på Cibicom som virksomhed

Kontakt os

Find kontaktoplysninger, åbningstider og adresser på kontorer og datacentre.

Certificering

Cibicom er certificeret efter en række internationale standarder.

CSR

VI fokuserer på, at vi i fællesskab tager ansvar for at gøre det enkelt.