
I 1951 introduceres FM-radio med forbedret lydkvalitet og de første officielle radiokanaler. P1 og P2 gav lytterne en bredere vifte af ind- hold. Og med indførelsen af FM-sendeteknikken tog Danmark et stort skridt ind i fremtidens medieverden.
Post- og Telegrafvæsenets ekspertise i radiokommunikation og drift af master var en afgørende faktor i at sikre den teknologiske udrulning, der i dag danner grundlaget for Danmarks nationale broadcast-infrastruktur – i dag stadig med P1 og P2.
Fra AM til FM
Siden 1920’erne havde man brugt AM-sendeteknik (Amplitude Modulation), hvor radiosignaler blev udsendt via lang-, mellem- og kortbølge. AM-radio havde dog flere ulemper, herunder støjfølsomhed, forstyrrelser fra elektriske apparater og begrænset lydkvalitet. FM-signalet (Frequency Modulation) var mindre følsomt over for bl.a. atmosfæriske forstyrrelser, og lydkvaliteten blev forbedret, især ved musik og taleudsendelser. Den nye teknologi gjorde det muligt at udsende klart og stabilt radiosignal, hvilket skabte en langt bedre lytteroplevelse.
Samtidig blev Danmarks to første officielle radiokanaler født. P1 og P2 dannede fundamentet for den moderne danske radio og skabte en mere mangfoldig og varieret radioprogramflade:
I 1950’erne samlede danskerne sig om P1 og P2 til bl.a. radiomontager med Viggo Clausen og Willy Reunert, mens Giro 413’s lytterønsker blev et fast lydtapet i de danske hjem.