Kalundborg-senderen var en af de vigtigste teknologiske installationer i Danmarks radiohistorie. Opført i 1927 og i drift indtil 31. december 2023.
I 1937 afsluttede Post- og Telegrafvæsenet en omfattende udbygning af landets netværk af radiomaster. I en periode på ti år havde P&T opført flere vigtige radiomaster, der var med til at forbedre den landsdækkende radiodækning. Disse master sikrede, at hele Danmarks befolkning havde adgang til pålidelige radiosignaler, hvilket styrkede den nationale kommunikation.
Kalundborg-senderen var den første og primære langbølgesender i Danmark, og den var en central brik i den landsdækkende radiodækning. De tidlige kortbølgesendere havde begrænset kapacitet, og radiodækningen var ujævn, men med Kalundborg- senderen kunne nyheder, information og underholdning nu nå ud til flere danskere. De tekniske fremskridt muliggjorde udsendelser på flere frekvenser, hvor langbølge blev brugt til nationale transmissioner, mens mellem- og kortbølge gjorde det lettere at nå både tætbefolkede områder og skibe på havet. Dette gjorde radioen til en vital kommunikationskanal, der ikke blot underholdt, men også informerede og skabte en følelse af national samhørighed
Radioens infrastruktur lægges
Mellem 1927 og 1937 opbyggede Post- og telegrafvæsenets radiotekniske tjeneste et landsdækkende netværk af radiomaster, som revolutionerede radiokommunikationen i Danmark. Med udgangspunkt i det stigende behov for at dække hele landet med radiosignaler blev en række strategisk placerede lang- og mellembølgesendere etableret på høje, fritstående stålgitre, nogle op til 200 meter høje. Disse master fungerede som modulationsbærere, hvor radiosignaler blev omdannet og forstærket før udsendelse.
Teknologien var på daværende tidspunkt banebrydende. Anlæggenes senderstationer rummede store rørbaserede sendere og elektromekaniske systemer til styring af frekvenser og signalforstærkning. Mange af masterne blev opført i landområder med fri horisont for at sikre optimal rækkevidde og minimere signalforstyrrelser. Forbindelsen mellem disse master og studierne i København blev sikret via dedikerede telefonlinjer og kabelruter.
Resultatet var et robust og sammenhængende netværk, som ikke blot dækkede hovedstaden, men også fik radiobølger ud i selv de mest afsidesliggende egne af Danmark. Det var dette net, der gjorde det muligt for Statsradiofonien at sende landsdækkende programmer og dermed samle nationen om fælles nyheder og kultur.
