Cibicom 100 år

Et helt århundrede som en del af Danmarks teknologiske udvikling. Siden 1925 har Cibicom nemlig været med til at forme kommunikation og it-infrastruktur; fra de første radioudsendelser til nutidens digitale datanetværk. Løsninger, infrastruktur og ekspertise, der har gjort det muligt at forbinde mennesker, virksomheder og myndigheder på tværs af landet. Det er vores aftryk på 100 års danmarkshistorie.

Sikker og pålidelig kommunikation siden 1925

Det hele begyndte i 1925 med oprettelsen af Radioteknisk Tjeneste under Post & Telegrafvæsnet, og herved var grundlaget for Cibicom en realitet. I løbet af de sidste 100 år har Cibicom via et netværk af master, datacentre og kilometervis af redundante fiberforbindelser været en uundværlig partner for både private og offentlige aktører og bl.a.:

  • sikret stabil og sikker telekommunikation gennem generationer.
  • understøttet virksomheder og beredskaber med robuste og pålidelige netværk.
  • etableret og driftet broadcast-infrastur til medier, tv og radio.
  • skabt landsdækkende løsninger, der har forbundet Danmark via master, kabler og datainfrastruktur.

Gennem vores historie har vi tilpasset os nye teknologiske krav og banet vejen for fremtidens digitale kommunikation. Tidslinjen her viser nogle af de milepæle, der har formet Cibicom og bidraget til at forbinde Danmark.

Et århundrede af Danmarks teknologiske udvikling

Fra radio til 5G; Cibicom har været en central del i opbyggelsen og driften af Danmarks data- og kommunikationsinfrastruktur.

  • 1925: Danmarks første radioudsendelse. Vi var med til at opbygge og drifte den nødvendige radioteknologi og infrastruktur.

  • 1948: Den første tv-udsendelse. Vi var en del af etableringen og vedligeholdelsen af de første tv-sendenet, der bragte levende billeder til danske hjem.

  • 1951: FM-signalet introduceres. Danmark fik to nye radiokanaler, og vi udbyggede radionettet, så alle kunne lytte med i forbedret lydkvalitet.

  • 1960: Bornholm får sin egen tv-sendemast. Nu kunne hele Darnmark se fjernsyn. Vi etablerede og driftede de nye master.

  • 1988: TV2 går i luften. Vi designede og implementerede det omfattende sendenetværk, der sendte TV2 til hele befolkningen.

  • 2009: Det analoge tv-signal lukker. Vi var med til opgradere til et digitalt tv-sendenet baseret på DVB-T.

  • 2015: Ny, digital Kystradio. Vi digitaliserede den maritime kommunikation, der forbedrede sikkerheden og pålideligheden for søfarten.

  • 2020: 5G-mobilnetværk. DVB-T2 går i luften og frigør samtidig frekvensbånd til det nye 5G-mobilnetværk. Vi ledte implementeringen af DVB-T2 og sikrede samtidig en problemfri overgang, der gav plads til fremtidens mobilteknologi.

Cibicom 100 år

Danmarks digitale fremtid

Cibicom investerer i fremtidens teknologier inden for bl.a. cybersikkerhed og IoT for at kunne følge med den digitale udvikling og levere robuste, innovative og bæredygtige løsninger til for gavn for samfund, erhvervsliv og beredskaber.

Tak til kunder, partnere og medarbejdere, der har været med helt frem til 2025. Vi ser frem til fortsat at spille en nøglerolle i udviklingen og sikringen af Danmarks digitale fremtid de næste 100 år.

Læs mere om vores specialdesignede løsninger til forretnings- og missionskritisk kommunikation.