Syv gode råd om IT-sikkerhed
Sikkerhed er en del af Cibicoms DNA
Har du styr på virksomhedens IT-sikkerhed? Data er en afgørende faktor for de fleste virksomheders succes. Virksomheder opbevarer typisk en stor mængde af deres følsomme data i computersystemer. I takt med, at antallet af cyberangreb og forsøg på netsvindel vokser, stiger vigtigheden af at praktisere god IT-sikkerhed også.
I dette indlæg får du syv gode råd om IT-sikkerhed, som kan hjælpe små og mellemstore virksomheder med at styrke deres basale cybersikkerhed.
Hvad er IT-sikkerhed?
IT-sikkerhed handler grundlæggende om at beskytte informationer på internettet, på computere og i computernetværk. Begrebet IT-sikkerhed dækker over alt fra den enkelte borgers adfærd på internettet, til hvordan det internationale samfund tilrettelægger deres IT-politik for at beskytte sig mod cyberangreb og anden IT-kriminalitet.
Formålet med IT-sikkerhed er at beskytte brugere og virksomheder mod cyberkriminalitet som f.eks. DDoS-angreb. Når det kommer til IT-sikkerhed i virksomheder, handler det særligt om at sikkerhedskopiere data, investere i antivirusprogrammer, benytte stærke adgangskoder og lignende tiltag.
Leder du efter en sikker internetløsning til erhverv? Se mere her.
Syv gode råd om IT-sikkerhed i virksomheder
Her følger syv gode råd om IT-sikkerhed, som kan hjælpe dig med at styrke IT-sikkerheden i din virksomhed:
- 1Få overblik over kritiske data og systemer
- 2Tag sikkerhedskopier af data
- 3Invester i antivirus og firewall
- 4Opdater programmer regelmæssigt
- 5Brug stærke adgangskoder
- 6Lær at identificere mistænkelige mails
- 7Stil sikkerhedskrav til jeres IT-leverandør
1. Få overblik over kritiske data og systemer
Alle virksomheder håndterer forskellige typer data. Visse data og systemer er centrale for den daglige virksomhedsdrift, og netop disse kan udnyttes af IT-kriminelle.
Vigtige data og systemer kan eksempelvis være:
Vores første råd om IT-sikkerhed er derfor at danne dig et overblik over jeres kritiske data og systemer, så I er opmærksomme på, hvad der særligt skal sikres mod angreb.
Identificer, hvilke data I behandler, hvad de bruges til, og hvor jeres systemer og data opbevares. Tal med relevante kollegaer, som kender virksomhedens data og IT-systemer – f.eks. IT-ansvarlige eller systemejere – og find ud af, hvad I gør for at beskytte jeres systemer og data, og om det er godt nok.
2. Tag sikkerhedskopier af data
Mangelfuld sikkerhedskopiering – også kaldet backup – er en af de mest almindelige årsager til, at virksomheder mister deres kritiske data. Det er derfor vigtigt at etablere en god backup-rutine i virksomheden, så I har de bedste forudsætninger for at sikre jer mod tab af værdifulde og forretningskritiske data.
For at etablere en rutineret tilgang til sikkerhedskopiering i virksomheden, bør I gøre følgende:
- 1Identificer jeres mest kritiske data, samt hvor de befinder sig, så I ved, hvilke systemer, databaser m.m., der skal tages sikkerhedskopier af. Du kan med fordel se råd nr. 1 for en liste over, hvilke typer data det typisk drejer sig om, samt hvad I kan gøre for at få overblik over dem.
- 2Tag backup regelmæssigt – gerne dagligt eller ugentligt. Du kan basere frekvensen af jeres sikkerhedskopiering på, hvor ofte data ændrer sig, og hvor mange data I kan tåle at miste.
- 3Opbevar virksomhedens backup sikkert. I kan eksempelvis opbevare jeres sikkerhedskopier på et eksternt drev eller i en internetbaseret cloud-løsning. Vælger I fysisk opbevaring, bør I opbevare kopierne et andet sted end i virksomheden i tilfælde af f.eks. brand eller vandskade.
- 4Test, at jeres backup virker. Det kan I eksempelvis gøre ved at indlæse sikkerhedskopierne til et eksternt system og verificere, at alt fremtræder og fungerer som forventet. Har I brug for hjælp til dette, kan I kontakte jeres IT-leverandør.
3. Invester i antivirus og firewall
Du har sandsynligvis hørt det før: Et antivirusprogram og en firewall er nogle af de vigtigste sikkerhedsforanstaltninger, man som minimum bør investere i for at opretholde IT-sikkerheden i virksomheden.
Begge er derfor vigtige investeringer, når det kommer til at etablere god IT-sikkerhed i virksomheden.
4. Opdater programmer regelmæssigt
Opdatering gør en større forskel for virksomhedens IT-sikkerhed, end du måske tænker. IT-kriminelle er nemlig altid på udkig efter svagheder i computerprogrammer, der kan gøre det nemmere at gennemføre et cyberangreb.
Når du holder jeres computerprogrammer opdateret, er du derfor med til at fjerne eller minimere kendte sårbarheder, hvilket gør det sværere for IT-kriminelle at få adgang til virksomhedens data.
For at sikre en god rutine for opdatering af programmer kan du blandt andet slå automatisk opdatering til i relevante programmer. På den måde installeres opdateringer automatisk, når en ny version er tilgængelig. Det er også en god idé at udpege en person i virksomheden, som har ansvaret for, at alle systemer løbende opdateres.
5. Brug stærke adgangskoder
IT-kriminelle bruger forskellige værktøjer til at bryde medarbejdernes adgangskoder. Hvis en medarbejders adgangskode bliver brudt, har de IT-kriminelle mulighed for at få adgang til jeres systemer og data – og det kan få alvorlige konsekvenser for virksomheden.
Det er derfor utrolig vigtigt, at alle medarbejdere bruger stærke adgangskoder, som kan hjælpe med at beskytte jeres data.
6. Lær at identificere mistænkelige mails
Mistænkelige mails – ofte kaldet phishing-mails – er en type IT-kriminalitet, hvor hackere prøver at lokke modtageren til at give dem fortrolige oplysninger. IT-kriminelle udgiver sig typisk for at komme fra en troværdig offentlig organisation som f.eks. en bank eller en offentlig myndighed.
Målet med phishing-mails kan være at lokke modtageren til at overføre penge til hackerens bankkonto. Det kan også være at få modtageren til at trykke på et link, der lukker ransomware ind i computeren: En virus, der krypterer virksomhedens filer, så du ikke kan se indholdet, før du har betalt løsesum til hackeren.
Nogle phishing-mails kan også være mere målrettede. De kan eksempelvis se ud, som om de kommer fra en kollega eller en af virksomhedens samarbejdspartnere.
Et godt råd til at styrke jeres IT-sikkerhed er derfor at uddanne medarbejderne i at identificere mistænkelige mails. For at spotte dem, før det er for sent, kan du med fordel følge disse tips:
- 1Læs mailen grundigt. Indeholder den stavefejl, eller virker den maskinoversat?
- 2Vær altid skeptisk over for mails, der beder dig udlevere oplysninger. Spørg dig selv: Bør jeg modtage denne mail?
- 3Tjek afsenderens mailadresse. Noter, om afsenderadressen stemmer overens med den person eller organisation, mailen ser ud til at komme fra.
- 4Tryk aldrig på links i mistænkelige mails.
- 5Ring til afsenderen, hvis du er i tvivl. Brug ikke kontaktoplysningerne i mailen – sørg for at få afsenderens kontaktoplysninger fra en pålidelig kilde.
7. Stil sikkerhedskrav til jeres IT-leverandør
Hvis I som virksomhed outsourcer jeres IT-sikkerhed og -drift til en ekstern leverandør, er det i sidste ende jeres ansvar at sikre, at IT-sikkerheden hos jeres leverandør er i orden.
Her er nogle af de emner, I skal have afklaring på, når det kommer til jeres IT-leverandør:
- 1Hvad opgavefordelingen er mellem IT-leverandøren og jer som kunde
- 2Hvordan leverandøren dokumenterer deres sikkerhed
- 3Hvad leverandøren gør for at beskytte jer mod uønsket adgang
- 4Hvordan leverandøren sikrer tilgængelighed og høj oppetid
- 5Hvad leverandøren gør for at sikre persondata (GDPR)
Vil I have fibernet med Danmarks bedste IT-sikkerhed?
Med en fiberforbindelse fra Cibicom får I lynhurtigt fibernet til erhverv med markedets bedste oppetider. Vi tilbyder høj sikkerhed med redundans, end-to-end overvågning, 24/7 fejlmelding og en netværksløsning, der er klar til jeres virksomheds stigende dataforbrug.
Se mere om fibernet med Cibicom her eller få et tilbud ved at udfylde formularen nedenfor.